Et medlemskab koster 200,- kr. årligt. Du kan melde dig ind således:
- Ved at indbetale 200 kr. til foreningens bankkonto: 2251 – 3985 762 030
- eller ved at henvende dig i butikken Fair Trade Bazaren, hvor du kan betale dit kontingent
For at vide, hvem der er medlem, og for at kunne kontakte medlemmerne har vi brug for:
- Navn og e-mailadresse samt evt. bopælsadresse og telefon
- Send en e-mail med oplysningerne bazaren@fairbutik.dk
Foreningens to hovedformål:
- At sælge varer fra u-lande, som er produceret og handlet efter Fair Trade principperne opstillet af World Fair Trade Organization
- At skabe øget bevidsthed om Fair Trade-handelens betydning for marginaliserede mennesker i u-lande og deres livsvilkår
Formålet indfries via driften af butikken Fair Trade Bazaren samt deltagelse i Fair Trade-relaterede arrangementer.
Ledelsesstruktur i foreningen Bazaren i Aarhus
Bazaren i Aarhus ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. U-landsforeningen Svalerne i Aarhus udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer, mens de øvrige 5 bestyrelsesmedlemmer vælges af foreningens medlemmer på generalforsamlingen.
Som medlem af foreningen får du mulighed for følgende
- Være med til at fremme en mere retfærdig og samfundsansvarlig måde at handle
- 10 % rabat på de varer, som du køber i butikken
- 25 % rabat på aktuelle medlemstilbud
- Modtage Fair Trade Bazarens elektroniske nyhedsbrev
- Modtage informationer om aktiviteter i butikken
- Opstille til foreningens bestyrelse
- Deltage i valget af 5 bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen
- Være med til at beslutte hvordan Fair Trade Bazaren skal udvikle sig
Du kan læse mere om foreningen under de øvrige sider!