Om os

Fair Trade Bazaren åbnede i 1993 og er i dag en af landets mest erfarne Fair Trade butikker. Det er en forening drevet i fællesskab af personlige medlemmer og butikkens stifter, U-landsforeningen Svalerne i Aarhus. Til daglig passes den af ansat personale i samarbejde med ca. 30 frivillige.

Det er vores mission, at alle skal have råd til at købe Fair Trade-varer. Fair Trade sikrer producenterne en fair betaling og gode arbejdsvilkår, og jo flere varer, butikken sælger, desto mere køber vi fra Fair Trade-producenterne. Derfor tilstræber vi i videst mulig omfang, at holde butikkens egen indtjening på varerne på et niveau, der sikrer fair priser for både producenter og kunder.

Al overskud i Fair Trade Bazaren går til at fremme Fair Trade. Vi involverer os ikke i bistandsarbejde, men koncentrerer os om det, vi har forstand på, nemlig at fremme handel på Fair Trade vilkår. Vi har stor respekt for bistandsorganisationernes arbejde, som er af uvurderlig betydning for mange mennesker. Fair Trade og bistand er to forskellige aktiviteter, der supplerer hinanden på en glimrende måde.

I 2019 var 87,4 % af butikkens varer Fair Trade-certificeret af enten World Fair Trade Organization (www.wfto.com) eller Fairtrade International (www.fairtrade.net). 7,5 % hørte under andre mindre Fair Trade-certificeringsordninger, mens 3,2 % blev skønnet Fair Trade-lignende af os selv. De resterende 1,9 % udgjordes af Verdensmusik og tilbehør til hængekøjer m.m.

Under fanen Fair Trade kan du læse mere om kravene til Fair Trade-certificering.